Preben Snidtker

Skrevet af: Nanna Uhrenholt

Publiceret: 25 / 11 – 2019

Efter et langt og produktivt arbejdsliv siger vi farvel og tak til Preben Snidtker


Udadvendt og loyal, sådan kender Prebens kunder ham, men nu er han klar til at holde fri.

Fra en uddannelse som mekaniker, gik Preben Snidtker direkte ud i løftegrejs branchen, som udkørende salgskonsulent. Preben var med Danløft lige fra stiftelsen i 1976 og har været med os i mange år. Igennem årene har han været vidt omkring og set alle aspekter af branchen. Men, han valgte at bruge de seneste år af sin karriere ved Danløft, som han altid har følt sig som en del af.

Med et flair for mennesker og en stærk arbejdsmoral, har han skabt solide kunderelationer, bygget på tillid og trofasthed. Denne trofasthed, betød at Preben Snidtker har været synonym med de kunder, som fulgte ham gennem tykt og tyndt i 40 år.

Preben har igennem hele sin karriere nydt livet som ekstern salgskonsulent, han beskriver friheden på landevejen, som det, der altid bringer smilet frem. I et job hvor kravene er tårnhøje og man altid skal yde sit absolut bedste, har friheden og relationerne været årsagen til, at han aldrig ønskede sig andre steder hen. Selv da hans jævnaldrende begyndte at vælge pensionen, var Preben ikke færdig, og først i den flotte alder af 80 år er han klar til at slappe af og nyde sit otium.

Vi hos Danløft har været enormt glade for Prebens gode arbejde og smittende humør. Vi håber, at han kommer til at nyde sin velfortjente pension.

Danløft A/S

Rugkobbel 262, 6200 Aabenraa, Danmark
Telefon: +45 7362 8800
E-mail: info@danloeft.dk
www.danloeft.dk

Vores mission

Danløft er en moderne progressiv virksomhed i vækst, der har til formål at hjælpe vores kunder med at nå nye højder.